Om sambagruppen "Bateria":

Det smukkeste sambaorkester

Sambaorkestret Bateria spiller så godt og så højt, at publikum automatisk letter fra stolene og bliver blæst ud på dansegulvet. Og så ser de hamrende godt ud

Af Stine Kjær

Bateria er det portugisiske ord for et sambatrommeorkester og er samtidig navnet på det smukkeste sambaorkester i København. De holder til i musiklokalet på Lundehusskolen i Emdrup, hvor de hver søndag eftermiddag er ved at blæse taget af huset med buldrende trommerytmer og ren energi. De spiller så højt, at de flere gange har måttet flytte øvelokaler, af hensyn til deres naboers søndagsfred og ro.
”Vi spiller rigtig, rigtig højt, og der er fuld knald på, når vi øver. Det tænker de færreste på, når de indvilger i at udleje lokaler til et sambaorkester,” griner Benjamin, som dirigerer det rytmiske festfyrværkeri.
Benjamin er en af initiativtagerne til Bateria sammen med en gruppe af andre unge fyre, som lærte hinanden at kende som små, da de startede med at spille trommer på Hvidovre sambaskole.



”Vi er en kerne af fyre, som startede med at spille sammen i de første år af folkeskolen. Ind imellem har vi så holdt nogle pauser, men vi har ikke rigtig kunnet slippe sambaen,” fortæller Rune, som begyndte at spille samba da han var 8 år gammel. I teenageårene lagde han så trommerne på hylden for en stund, men de eksotiske rytmer var trængt så dybt ind under huden på ham, at han besluttede at genoptage sambamusikken som voksen.
”Bateria er en rigtig fed gruppe, der er mange fantastiske musikere. Og så er vi nok det smukkeste sambaorkester i København,” siger han med et blink i øjet.
Rune bor til dagligt på Ærø, men tager gerne hele vejen til København hver weekend for at deltage i den ugentlige øvedag. Og selvfølgelig også når Bateria sætter liv i fester og karneval med deres forrygende shows.

Lidt mere cool

”Det, der kendetegner Bateria, er, at vi er sådan lidt mere cool,” griner Rasmus, som har spillet i gruppen i 7 år.
”Vi gør det ikke så meget i flower power, med fjer og den slags, og vi prøver ikke at efterligne sambaskolerne i Brasilien. Vi har vores egen lidt fordanskede, afdæmpede stil, fx har vi ofte bare en enkel T-shirt med et tryk på, når vi optræder. Vi er forholdsvist mange unge, så det betyder nok også noget for stemningen og udtrykket,” siger han.
Det er dog ikke udelukkende unge mennesker, som spiller med i Bateria. Rasmus har fx sine to små børn med, som har hver deres farvestrålende hørebøffer godt trukket ned over ørene. Den ældste opfører sig som om, at det er helt naturligt at være ene publikum til det 20 mand store sambaorkester. Han læser uforstyrret i sin Halfdans ABC og kigger af og til bifaldende op på gruppen, som spiller de kun for ham. Den yngste på 9 måneder er mindre tilfreds, og Rasmus må lægge trommen fra sig, tage hende på armen og gå en tur på skolens græsplæne.
”Man ved aldrig med den slags størrelser. Sidste gang lå hun bare på ryggen og hyggede sig i alle de tre timer, vi øvede. Men hun skal nok komme efter det, hun er jo en del af den nye generation,” griner han.
Også den lidt ældre generation er repræsenteret i Bateria, fx en herre i 50’erne, som aldrig havde spillet trommer før, at han ved et tilfælde så et trommeorkester optræde på en verdensudstilling i Portugal, og ”de spillede på alle hjertestrengene”. Han underviser til dagligt i matematik og oplever sambamusikken som et frirum, hvor hverdagens rationalitet og logik bliver lagt på hylden, til fordel for et mere følelsesmæssigt univers.
”Den ro og energi jeg får ved at spille kan tit holde hele ugen igennem og smitter af på hverdagens arbejde og gøremål,” fortæller han.

Sved på panden

Når Bateria spiller, er det let at høre, at mange af deltagerne er rigtig dygtige musikere. Der er sammenhæng og flow i numrene, og samlet set udstråler gruppen et musikalsk overskud, som pumpes ud til publikum gennem trommernes puls. Mange af deltagerne har spillet sammen i mange år og en del er konservatorieuddannede eller har på anden vis dedikeret sig til musikkens verden. Det høje musikalske niveau betyder dog ikke, at der ikke er plads og hjerterum til mere utrænede deltagere. Fx står en ung fyr, som kun har spillet med de sidste to søndage, og kæmper en brav kamp for at holde takten. Sveden springer frem på hans pande, da Benjamin råber: ”Kom så, det her beat skal vi spille i en sindssyg hurtig takt, ellers lyder det for fladt,” og han må lægge trommerne fra sig og have noget koldt vand at drikke, inden han spiller videre.
”Det er sku svært. Men også rigtig fedt,” siger han med et optimistisk smil.
Heldigvis er de andre rigtig gode til at hjælpe, og i pausen sidder Rune og øver takten med ham på nogle taburetter i hjørnet af lokalet. Han skal jo helst nå at lære det inden karnevalet løber af stablen i pinsen. Det er ofte Bateria, som lukker karnevalet med et brag af et show, hvor også deres dansegruppe Aquarela er med til at fortrylle tilskuerne med musik og dans fra en verden fuld af liv og lys. Man kan da heller ikke forestille sig nogen bedre afslutning på det farvestrålende arrangement end at feste igennem med det smukkeste sambaorkester i København.